INFORMATION OM ORNEBJERG SKYTTEFORENING


Hvem vi er.
Hvad vi foretager os.
Hvem kan deltage?
Kontingentpris.
Hvornår vi skyder.
Hvis du vil vide mere.




Hvem vi er.      til toppen.

Ornebjerg Skytteforening har hjemby i Vordingborg på Sydsjælland. Vi er ca. 100 medlemmer, hvoraf de ca. 70 % er børn og unge. Foreningen er 3. kreds under DGI Storstrømmen - Skydning, og vores hovedorganisation er DGI Skydning, tidligere De Danske Skytteforeninger. Skytteforeningerne er de ældste idrætsforeninger i Danmark, med start i 1861. Ornebjerg Skytteforening blev grundlagt i 1888.
Læs mere om starten på DGI Skydning (De Danske Skytteforeninger) ved at trykke på knappen DGI Skydning.



Hvad vi foretager os.      til toppen.

I Ornebjerg Skytteforening dyrkes riffelskydning.
I vinterperioden skyder vi indendørs på 15 meter banen i kælderen under fløj 5 på Gåsetårnskolen, Iselingeafdelingen, Chr. Richardtsvej 33, 4760 Vordingborg, hvor der er 12 baner, der blev totalrenoveret i 2013 med nyeste Sius Ascor markeringsanlæg.
Skydebanen har vi i fællesskab med to andre foreninger, og vi træner mandag aften (børn og voksne) og onsdag aften (voksne). Fredag aften bruges også, men mest til at afholde turneringer på. På 15 meter bruges, det, der kaldes, kortdistancerifler. Der er både salonrifler (cal. .22) og luftrifler (hagl 4,5 mm).
Men kortdistance er også skydning udendørs på 50 meter, her skydes kun med salonrifler. Dette foregår i sommerperioden, og vi låner Skydebaneforeningen Storstrømmens skydebaner i Tubæk lige uden for Præstø (Mønvej 48, 4720 Præstø). Her trænes om tirsdagen, hvor vi i samlet flok kører fra Gåsetårnskolen.
I 2009 kom der elektronisk makeringsanlæg på 50 meter banen, hvilket har gjort det en del lettere at skyde 50 meter.
Om sommeren kan også trænes skydning på 200 meter. Det foregår også i Tubæk på elektronisk markering.
Til 200 meter skydes med, det, der kaldes, langdistancerifler (6,5 x 55 mm). Langdistance er også 300 meter skydning, som også kan skydes i Tubæk, takket være det elektroniske markeringsanlæg på 200 meter banen. Det er en lille computer i sig selv med egen skærm, der giver mulighed for at skyde en reduceret 300 meter skydning på 200 meter.
Der er også skytter i foreningen, der skyder terrænskydning. Det er skydning, hvor skiverne står på ukendte afstande i terrænet, og hertil bruges samme riffel, som til 200 og 300 meter skydning. Terrænskydning foregår hele året rundt.



Hvem kan deltage?      til toppen.

Alle kan deltage. Der er nemlig ingen særlige krav til størrelse, alder eller fysik. Kønnet har heller ingen betydning, da både piger og drenge, kvinder og mænd kan deltage og få samme udbytte ud af skydningen.
Allerede som 6-årig kan man begynde at skyde og fortsætte så længe man har lyst. I Ornebjerg Skytteforening er der skytter, der har rundet de 70 år.



Kontingentpris.      til toppen.

Hos Ornebjerg Skytteforening har vi den regel, at man skyder et par gange, for lige at se om det er noget for en. Derefter finder man ud af, om man vil fortsætte med skydning og melder sig ind.
For et helt år, 01.01.-31.12., koster kontingentet:

Ungdomsmedlemmer (under 18 år)       300,00 kr.

Seniormedlemmer (over 18 år)              550,00 kr.

Støttemedlemmer                                   300,00 kr.


Hvornår vi skyder.      til toppen.

På nedenstående skema vises, hvornår vi træner på de forskellige distancer.
  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
10 og 15 m indendørs                            
50, 200 og 300 m udendørs                            
Terrænskydning                        

På disse tider træner vi indendørs på skydebanen i kælderen, fløj 5 på Gåsetårnskolen Iselingeafdelingen.

  • Mandage                18:00-21:00 (fortrinsvis børn)
  • Onsdage                 18:00-21:00 (børn og voksne)
  • Fredage i lige uger 18:30-21:00 (fortrinsvis turneringer)


  • På disse tider træner vi udendørs på skydebanen i Tubæk ved Præstø.
  • Tirsdage   18:00-20:00 - Der køres fra Iselingeskolen kl. 17:30




  • Hvis du vil vide mere.      til toppen.

    Hvis du har spørgsmål til os, eller hvis du gerne vil vide mere om Ornebjerg Skytteforening og skydning i det hele taget, er du altid velkommen til at kigge indenfor på en træningsaften. Vi stiller os gerne til rådighed med råd og dåd. Hvis der er noget, du vil vide her og nu, kan du kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne, se under menuen Bestyrelse.